Selina

       Juul

 

 

 

Selina Juul (f. 1980 i Moskva, Rusland), set bl.a. på BBC og CNN med sit arbejde med at mindske madspild.


Selina Juuls arbejde i kampen mod madspild
Selina Juul er stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad. Stop Spild Af Mad er en non-profit, frivillig forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe massivt fokus på madspild i Danmark samt opnået en lang række resultater i både Danmark og i samarbejde med EU, Norden og FN. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet.

Stop Spild Af Mad er Danmarks største organisation mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad's formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord, både nationalt og internationalt, for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild.

Siden 2008 har Stop Spild Af Mad både igangsat, gennemført og medvirket i over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, overskudsmadindsamlinger, analyser, debatter og mange andre aktiviteter i kampen mod madspild i hele værdikæden fra jord til bord.

Stop Spild Af Mad er medudvikler af en international erklæring mod madspild, medvirker bl.a. til videreformidling af god gratis overskudsmad til hjemløse og fattige familier, medvirker til mindre madspild i industrien, foodservice og hos detailhandlen og er afsender på flere kampagner samt danske og internationale events mod madspild. Bl.a. var Stop Spild Af Mad medarrangør på stor velgørenhedsmiddag i Børsen arrangeret af Miljø- og Fødevareministeriet, Stop Spild Af Mad og Dansk Folkehjælp med deltagelse af H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie med fokus på at støtte det årlige landsdækkende velgørende projekt mod madspild JULEOVERSKUD, som er søsat af Stop Spild Af Mad og Dansk Folkehjælp. Selina Juul og Stop Spild Af Mad var også medarrangører på arrangement for børn hjemme hos H.K.H. Prinsesse Marie.

Selina Juul er medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste med medlemmer som bl.a. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO. Selina Juul er medlem af den globale koalition mod madspild Champions 12.3. Medlemmer af Champions 12.3 består af bl.a. Barack Obamas tidligere kok i Det Hvide Hus Sam Kass, Unilever's globale direktør Paul Polman, Nestlé's bestyrelsesformand Paul Bulcke, EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis, Leder af FN's miljøprogram UNEP Erik Solheim samt fhv. Miljø- og Fødevareminister. Selina Juul er også medlem af Miljø- og Fødevareministerens partnerskab i tilknytning til World Food Summit - Better Food for More People.

Siden 2008 har Selina Juul optrådt med fokus på madspild i hundredvis af danske og internationale medier, radio og TV. TV-klippet fra BBC-dokumentaren med Selina Juul fik på Facebook over 30 millioner visninger.

Selina Juul er tidl. selvstændig illustrator og grafisk designer og er uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (fhv. Den Grafiske Højskole).


Publikationer og offentlige optrædener med fokus på madspild
Siden 2010 har Selina Juul skrevet over 195 kronikker, blogs og debatindlæg om madspild i danske og internationale medier, samt kronikker med flere ministre og politikere. Selina Juul og Stop Spild Af Mad har derudover bidraget til over 23 danske og internationale bøger og publikationer med fokus på madspild. Selina Juul er også medudvikler af den globale protokol mod madspild Food Loss & Waste Protocol.

Selina Juul har på Gyldendal udgivet restekogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med medvirken af bl.a. Francis Cardenau, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Højskole. Bogen opnåede en delt 2. plads i prisen Best Sustainable Food Book in the World ved Gourmand World Cookbook Awards i Paris.

Selina Juul var i ca. 2 år fast blogger på Jyllands-Posten, derefter i ca. 2 år fast blogger på Politiken og derefter i ca. 2 år fast blogger på Dagbladet Information. I dag er Selina Juul fast blogger om madspild på en af verdens største netaviser The Huffington Post USA.

Selina Juul taler ofte om madspild på danske og internationale kongresser og konferencer. Hun har bl.a. talt på TEDxCopenhagen, på TEDxKEA og Folkemødet på Bornholm i paneldebatter med bl.a. Connie Hedegård, på FN's verdenskongres SAVE FOOD i Düsseldorf samt i forb. med FN's Klimatopmøde COP 23 i Bonn.

Selina Juul talte også på Nordic Business Forum verdenskongres i Helsinki for 7.500 tilskuere - blandt talere var endvidere Hollywood skuespiller Will Smith og Stifter af Virgin Group Sir Richard Branson.


Priser og udmærkelser for kampen mod madspild
Blandt Selina Juuls priser og udmærkelser kan nævnes:

2011 - modtager af JCI Danmarks The Outstanding Young Person pris - blandt prisens tidligere modtagere er Bjørn Lomborg, Lene Espersen, Ole Bornedal, Outlandish, Christian Stadil og Martin Lindstrom

2012 - figurerer på ALT for damerne's liste over 32 kvinder, som ville gøre sig bemærket i 2012 - blandt de øvrige kvinder på listen optræder Christiane Schaumburg-Müller, Ellen Trane Nørby og Caroline Wozniacki

2012 - kåret af FEMINA blandt FEMINA 100 Guldkvinder 2012 - blandt de øvrige kvinder på listen figurerer Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Margrethe Vestager, Susanne Bier, Helena Christensen, Medina og Caroline Wozniacki

2013 - modtager af Ridderkorset af fortjenstordenen Pro Utilitate Hominum fra Sovereign Order of Saint John of Jerusalem, Knights Hospitaller for sit arbejde med Stop Spild Af Mad

2013 - vinder af mad+medier prisen 2013 i kategori 'Madkommunikation for virksomheder og organisationer'

2013 - figurerer på ALT for damerne's liste over 11 magtfulde kvinder, som har indflydelse på danskernes liv - blandt de øvrige kvinder på listen optræder Professor Bente Klarlund og Anne Sophia Hermansen

2013 - modtager af Socialdemokraternes miljøpris Svend Auken-prisen, som tildeles personer, der har gjort noget særligt for miljø og klima - blandt prisens tidl. modtagere er fhv. EU-miljøkommissær Margot Wallström, Generalsekretær i WWF Danmark Gitte Seeberg og Grundfos' koncernchef Niels Due Jensen - prisen blev overrakt til Selina Juul af Helle Thorning-Schmidt

2013 - vinder af Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013

2013 - modtager af ALT for damernes Kvindepris 2013, som blev indstiftet i 1983 for at hylde kvinder, der har gjort en bemærkelsesværdig personlig indsats - tidligere modtagere af prisen er bl.a. Helle Thorning-Schmidt, Helena Christensen og H.K.H. Kronprinsesse Mary

2014 - kåret af tænketanken Mandag Morgen blandt 18 Forandringsledere i 2013 - blandt de øvrige på listen figurerer Barack Obama, Angela Merkel, Edward Snowden, Jeff Bezos, Malala Yousafzai, Ida Auken, Christine Antorini, Peder Tuborgh og Anders Eldrup

2014 - kåret af Berlingske som Årets Dansker - blandt de nominerede var Margrethe Vestager, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, René Redzepi, Jørgen Vig Knudstorp samt Oscar-vinder Anders Walther

2015 - optaget i Kraks Blå Bog

2016 - modtager af The Womenomics Influencer Award 2016 - blandt tidligere modtagere af The Womenomics Award priserne er Connie Hedegaard, fhv. Klimakommissær i EU

2017 - fik 1. placering på Nordic Business Report's liste over "Top 20 Responsible Leaders in Northern Europe" - listen omfatter 20 nordiske ledere, som har udmærket sig ved stort fokus på bæredygtighed, nytænkende ideer og grøn vækst

2018 - kåret som European Young Leader 2018 af tænketanken Friends of Europe - på listen med 40 europæiske toneangivende ledere, blandt navne er EU-Kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund Mariya Gabriel



 

 

 

Selina Juul

in English